Fastgames.dk

Far Cry 6 udkommer snart, er det noget for dig?

Far Cry 6 udkommer snart, er det noget for dig?

Hvad kommer FarCry 6 historien til at gå ud på?

Nu er der ikke længe til, før Far Cry 6 bliver udgivet og vi kan seriøst ikke vente med at komme i gang! Far Cry står for mange af os som en blinkende nordstjerne, i hele det store univers af gaming og med rigtig god grund. Far Cry formår at åbne døren til et vanvittigt eventyr, hvor man bliver draget igennem alverdens oplevelser, hvor det handler om at forsvare sit liv i den eksotiske natur, samt at generobre de regioner som er styret af magtsyge ledere. Uden tvivl, vil dette års lancering fra Ubisoft af Far Cry 6 blive endnu et fantastisk år for alle os Far Cry aficionados.

Den Cubanske Revolution og jagten på Antón Castillo

Far Cry 6 foregår på den caribiske ø ”Yara”, som er inspireret af Cuba og nationens historie. Øen Yara har været styret af ”Antón Castillo” også kendt som ”Diktatoren” i mange år, mens folk lider under hans kolde styre, bobler der en revolution lige under overfladen. Antón Castillo, bliver spillet af den verdenskendte skuespiller Giancarlo Esposito, som vi kender fra nogle af verdens største film- og Tv-serier, som bl.a. Breaking Bad, Better Call Saul, Malcolm X osv.

Hovedpersonen i Far Cry 6 er ”Dani Rojas”, som er tidligere soldat, kæmper nu som Guerillakriger i kampen om at få øen Yara tilbage under kontrol. Som spiller har du muligheden for at vælge om Dani Rojas skal være mand eller kvinde, desuden er hovedpersonen langt mere involveret i selve historien, end de tidligere Far Cry spil, hvilket er en super fed opgradering. Danis mål er at slå Antón eller ”Diktatoren” ihjel, i Løvens Hule, som er kaldenavnet for hovedstaden på øen Yara.

Far Cry 6, er det noget for dig

Kreativitet og DIY-mentalitet er nøglen til at redde Yara

Far Cry 6 kommer med en helt fantastisk dimension af kreativt spillerum, da UbiSoft har inkorporeret det som de kalder for ”Løsningsånden” eller på engelsk ”The Resolver Spirit”. Dette er en slags DIY filosofi, som er enormt inspireret af den Cubanske attitude og arbejdsmoral, som indebærer beslutsomhed, opfindsomhed og problemløsning. Grundet mange kollapsede og lukkede handelskanaler i tiden under den Cubanske revolution, måtte befolkningen ty til hvad de nu engang havde og få det bedste ud af dette. Dette kan ses i Far Cry 6, hvor man f.eks. kan se en ventilator lavet af en pladespiller, pistoler lavet af motorcykelmotorer og meget andet.  

Dog har Dani Rojas ikke tid til kun at gå og fixe ting og være kreativ, da der er aggressivitet og fart på, i det han står og skal redde Yara, men det er stadig et tema som er gennemsyret igennem hele Far Cry 6 historien og er uden tvivl med til at trække spillet op på et rigtig, rigtig højt niveau!

Der vil være adrenalin og spænding i gang, når du bevæger dig rundt på Yara, da du skal ud på seriøse missioner for at redde folket og altid være klar til at gemme dig, når Castillo’s styrker kører forbi i deres pansrede køretøjer.

Selve omgivelserne i spillet vil typisk foregå i junglen, men også inde i byen blandt bygninger og biler. Animationerne, grafikken og lyden er slet ikke til at stå for, det er en fuldstændig vanvittig oplevelse, som formår at trække spilleren fuldstændigt ind i den adrenalinbefængte eventyrlige verden, som FarCry 6 byder på. 

Hvornår bliver FarCry 6 lanceret i Danmark?

Far Cry 6 blev lanceret d. 7 oktober 2021 til Playstation 4, Playstation 5, Xbox One, Xbox Series X/S, PC og Stadia. Har du lyst til at prøve spillet, kan det købes til PC her.

Indkøbskurv